Pas på ahornforgiftning

Pas på ahornforgiftning

Ahornforgiftning er en frygtet sygdom blandt hesteejere, og symptomer på forgiftningen kan pludselig opstå uden varsel som et lyn fra en klar himmel. En helt almindelig tirsdag satte Marie Thielsen sin Islandske hoppe Eya på fold sammen med 9 andre heste. Alt var i den skønneste orden, men da Marie kom tilbage samme eftermiddag så hun straks, at der var noget helt galt. Hoppen stod og rystede, og kunne næsten ikke stå på sine ben. Næsen løb og hesten tissede blodig urin. Dyrlægen havde givet en morfin indsprøjtning, men desværre uden resultat. Eya blev indlagt på hospitalet, sammen med to andre heste fra samme fold. Få timer efter stod det klart at hestene ikke kunne reddes og alle tre måtte aflives.

Flere tilfælde af ahornforgiftning

I de senere år har der været flere tilfælde af Atypisk Myopati (Ahornforgiftning) også kaldet EAM hos heste i Europa. Der er tale om en alvorlig forgiftning, som oftest forekommer om efteråret efter lange og tørre somre. Ahorntræer er giftige for heste, og derfor er det vigtigt, at man sørger for, at der ikke vokser ahorntræer i nærheden af folden. Heste er sensitive, og de forkerte planter kan have dødelige konsekvenser. Overlevelsesraten ved ahornforgiftning er 30-40 %. Ved hurtig start på rigtig behandling øges overlevelse raten. Dog er det vigtig at behandlingen sættes i gang hurtigst muligt, for at undgå af forgiftningen breder sig.

Årsag til ahornforgiftning

Ahorn frø findes parvis med to vinger, og kaldes ofte propeller og frøstandende spredes langt med vinden. Giften findes i frøene (propeller) og i bladene om efteråret. Det findes også i de små selvsåede spirer der findes på marker og folde om foråret. Det anbefales at fjerne ahorntræer fra folden. Dog kan det være en uoverskuelig opgave, idet frøene transporteres med vinden op til 200 meter væk, så det kan være næsten umuligt at forhindre. Man kan rydde folden for småtræer blade eller frø, eller man kan flytte hestene fra den berørte græsmark. Uanset hvad, er det vigtigt som hesteejere at være opmærksom på ahorn frø, blade eller spirer på hestefolden.

Mængden af giftstof i ahorn varierer

Mængden af giftstof kan variere fra år til år. Den enkelte hest reagerer forskelligt på giften, afhængigt at arvelige faktorer og foder. Det kan også forstærkes hvis hesten tidligere har indtaget ahorn frø eller blade.

Det kan ske at nogle heste i flokken bliver syge, mens nogle heste kan modstå giften uden symptomer. Der er fundet eksempler på at raske heste har haft store mængder giftstof i kroppen, uden at være påvirket.

Nogle anbefaler at give tilskudsfoder udover græs, men selv heste i god stand kan fatte interesse for ahorn og spirer, selvom de er i godt huld.

Mistanke om forgiftning

Hvis du har mistanke om at hesten er forgiftet skal du reagere hurtigt. Hvis hesten viser unormale tegn på kolik, skal du straks tilkalde dyrlæge og hvis den første behandling ikke virker, kan indlæggelse være nødvendigt.

En indlæggelse kan let koste mange tusinde kroner, blot for det første par døgn, men det kan være den eneste mulighed for, at hesten får en vellykket behandling uden men.

Videnskabelige artikler om emnet

Videnskabelige artikler på området giver ikke et ensartet billede af, hvor stor en mængde giftstof der er i ahorn, det kan variere mellem forskellige arter og det kan også være forskelligt fra træ til træ. Der er også forskel på hvordan giften påvirker den enkelte hest.

Man kan altså opleve at hesten pludselig bliver forgiftet, selvom man aldrig har oplevet det før på ejendommen. Der er brug for yderligere forskning for at afdække spørgsmålet om ahornforgiftning.

Vil du vide mere om Ahornforgiftning

Du kan læse mere om Ahorn forgiftning på SEGES hjemmeside og på Universitetet i Liège i Belgien indsamler man data omkring EAM for at øge kendskabet til sygdommen, og for at blive bedre til at forebygge at denne forgiftning opstår.

 

 

 

Vil du modtage eMagasinet
Islandsk Hest
direkte i din indbakke til
0 kr?

Book din annonce har
Equipagefys
Karlslund ridning

Læs også

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du måske også lide nedenstående artikler:

Go to Top