Hvis du føler, der er noget galt – så er der noget!

Andrea Louise Nissen: Dyrlæge, ph.d. i Biomekanik, heste-osteopat

Dyrlægens Vinkel – Hvis du føler, der er noget galt – så er der noget!

Hvad er teknikkerne bag osteopati versus kiropraktik – og hvornår bruger man typisk det ene fremfor det andet?

Det særlige ved osteopati er, at vi har en hel værktøjskasse af teknikker knyttet til forskellige systemer i kroppen. De giver mulighed for at arbejde med bindevævssystemet (fascier), nervesystemet, også kaldet det kranio-sakrale-system, organsystemet (vicerale-system), muskel- og skeletsystemet. Kiropraktikken tager primært afsæt i skelet systemet. Når det er sagt, er der en del danske kiropraktorer, som har taget kurser i kranie- bindevævs- eller osteopatiske teknikker. I osteopatiens filosofi ses organsystemet som en væsentlig faktor til biomekaniske udfordringer og uopdagede smerter. Som osteopat kigger man også altid på det holistiske billede:

Passer sadlen, er hovene i balance, er fodring ok og er tænderne i orden etc. Som hovedregel har jeg altid åben mund og mundspærre på første gang jeg ser hesten. Her tjekker jeg, om der er noget som åbenlyst blokerer for, at jeg kan få kæbe, tungeben, nakke og kranie i balance med fri bevægelighed. Er det tilfældet henvises til tandlæge. Samtidig arbejder jeg ofte på ganeknoglerne og deres forbindelse til kæbeled og nakke, idet spændinger i ganen skal løsnes, for at de andre steder slipper.

Der kan dog være store forskelle på, hvad der præcis dækker over osteopat-titlen.

Der kan dog være store forskelle på, hvad der præcis dækker over osteopat-titlen. Der er som sagt hestekiropraktorer, som har taget forskellige bindevævskurser eller kurser i osteopatiske teknikker og kalder sig osteopater. Der er imidlertid kun en uddannelse til hesteosteopat, hvor man får den osteopatiske sammenhæng og filosofi med, og det er Vluggen Institute of Equine Osteopathy, hvor man efter eksamen kan få titlen EDO (Equine diplomat of Osteopathy). Den titel er beskyttet og man bliver løbende vurderet med henblik på, om man kan beholde titlen. Det er derfor en kvalitetssikring for hesteejerne. Indenfor EDO systemet findes der dyrlæger og ikke-dyrlæger. I begge grupper lærer man at vurdere, om det er en osteopatisk patient eller ej.

Det vil sige at afgøre, om hesten har en lidelse, der skal til videre udredning ved dyrlæge først. Jeg finder denne tilgang overbevisende i vores måde at arbejde på. Det er fx essentielt ikke at behandle på en halt eller neurologisk hest uden at dyrlæge-diagnostikken er på plads først. Jeg er altid dyrlæge først og sommetider vil jeg vælge ikke at behandle hesten, men henvise til yderligere diagnostik, herunder røntgen, halthedsudredning og lignende.

Som dyrlæge og EDO har vi et sæt ekstra knapper i forhold til ikke-dyrlæge

Som dyrlæge og EDO har vi et sæt ekstra knapper i forhold til ikke-dyrlæge EDO’er, idet vi kan bruge direkte teknikker på bækkenhulens organer, herunder manuelle teknikker via endetarmen på blære, livmoder, milt og sædstreng mm. Er der problemer her eller i organernes bindevævs-ophæng, giver det altid låsninger i korsled og lænd. Filosofien bag osteopati er, at dette indvendige skal løses, hvis man vil korrigere bagpartsproblemer varigt. Netop dette adskiller sig selvsagt fra kiropraktikken, hvor man korrigerer korsled og lænd udefra og man må løbende korrigere, hvis eller når det sætter sig fast igen.

Min erfaring med islandske heste, der har været undersøgt af kiropraktorer, er at ejeren ofte får af vide, at “der næsten ikke er noget”. Når jeg så gennemgår hesten med den osteopatiske undersøgelse, finder jeg rigtig mange ting. Konklusionen må være at både undersøgelsen samt behandlingen er meget forskellige – og selvom kiropraktoren måske ikke finder noget galt, kan der sagtens være en masse. Så hvis I som ejere føler der er et problem – så er der også et eller flere.

Hvad er dine erfaringer med osteopati-behandling af islandske heste i forhold til særlige skader?

Islandske heste er skønne at behandle osteopatisk. De er generelt fleksible og stærke. Der er en fin lethed over dem sammenlignet med de andre racer eller discipliner. Samtidig er management generelt godt, fordi hestene går meget ude. De går ikke udelukkende på bane, men bliver udsat for en masse ture i skiftende terræn og underlag. Dette er en stor fordel! Det kan dog også ende som en ulempe, idet ejerne ofte er utålmodige i forhold til at komme på tur og tölte og galopere afsted. Netop fordi en del af de ting jeg arbejder med kræver jordarbejde og proprioceptive øvelser inden ridning genoptages.  En anden ting jeg oplever med de islandske heste er, at ejerne (og dyrlæger) accepterer mere asymmetri i bevægelsen end hos de andre hesteracer. Det er med den forklaring, at den jo er islandsk, og når den ser lidt halt ud på den ene volte, så er det fordi den bare er ude af balance eller har urene gangarter. Jeg oplever imidlertid, at der altid er en årsag til urenhederne eller asymmetrien, enten en dyrlægemæssig eller osteopatisk.

Min største klientgruppe er heste med problemer, som har eksisteret i 1-6 år og er forsøgt udredt og behandlet på mange andre måder inden jeg kommer på. Dette gør også, at jeg kan være sidste mulighed inden aflivning. Jeg kommer nogle steder i varmblods og væddeløbsverdenen, hvor vi arbejder med føl og unge heste, for at forebygge at skævheder sætter sig som problemer og for at øge præstation. Dette arbejde er helt fantastisk, det er sjovt og givende at kunne hjælpe de unge så de får et nemmere liv og bedre karriere. Dog er der ikke mange som vil bruge pengene på en dyr behandling af noget, som de ikke tænker er et problem.

Hvilke problemer synes du dominerer de heste du behandler generelt, hvad er typiske skader som du behandler hos islandske heste?

Jeg behandler mange ‘high performance’ varmblods- og fuldblodsheste, hvor det ofte er bevægelsesforstyrrelser, der dominerer billedet, herunder haltheder og neurologiske udfald. Billedet hos islandske heste er overvejende urene gangarter og adfærdsmæssige udfordringer. Det kan være at hesten ikke vil gå eller det modsatte – at den løber løbsk. En anden ting som jeg synes ofte bliver et problem i den patientgruppe er, at de kan have problemer med overvægt – og jeg ser oftere muskelsygdomme.

Gode råd:

Hvis du føler der er noget galt – så er der noget. Ejeren har altid ret – også selvom dyrlægen ikke lige finder det i første omgang. Dette er netop årsagen til, at jeg som dyrlæge uddannede mig til osteopat. Jeg følte som dyrlæge, at der var en masse heste, hvor man kom til kort. Og hvor der var behov for andre redskaber.

Et andet råd er: Hav tålmodighed. En osteopatisk behandling og genoptræning er ikke quick-fix. Det er dybtarbejdende teknikker, som arbejder og forandrer i uger, måneder og år. Samtidig er tanken bag osteopati, og i særdeleshed i kombination med proprioceptiv genoptræning at lave en omprogrammering af systemet så det skal ændres varigt. Jeg behandler typisk hesten 2-4 gange i alt med 4-8 ugers mellemrum.

Hvis man ønsker hurtige mirakler, skal man være så “heldig” at hesten fejler noget, hvor vi som dyrlæger kan sprøjte/ operere/ give medicin, og så er det kureret. Et eksempel er mavesår – som så bliver behandlet med medicin, og så er hesten rask. Sommetider vender mavesåret tilbage og her kan osteopaten komme ind, for der er ofte smerter i andre dele af kroppen, der medvirker til stress og dermed disponerer for mavesår. Ligeledes tænker osteopaten, som tidligere nævnt, i fodring, tænder, kæbe, mavesæk og mavesækkens relationer.

Osteopati:

Værktøjskasse af teknikker der giver mulighed for at arbejde med bindevævssystemet (fascier), nervesystemet (det kranio-sakrale-system), organsystemet (det viscerale system) muskel- og skelet-systemet

Om Andrea Louise Nissen:

Dyrlæge, ph.d. i Biomekanik, heste-osteopat EDO, specialist i proprioceptiv træning og genoptræning (PAS). Netop træningsdelen er en væsentlig del af min behandlingstilgang.

Af  Shaila Sigsgaard

Foto: Privat

Vil du modtage eMagasinet
Islandsk Hest
direkte i din indbakke til
0 kr?

Ja tak, send magasinet
Book din annonce har
Reklamer for din hingst her
Karlslund

Læs også

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du måske også lide nedenstående artikler:

Tilbage til artikelarkiv oversigten
Go to Top