Hvad vil det sige at et studie er videnskabeligt publiceret?

Det er videnskabeligt publiceret

Det er videnskabeligt publiceret!

Enhver kan teoretisk set påstå at man har gennemført et videnskabeligt studie og fået det publiceret. At et studie er videnskabeligt publiceret betyder bare, at et videnskabeligt studie er offentliggjort på en eller anden måde:

1) Man kan lave et opslag på sin Facebook-væg
2) Lave en YouTube-video med en opsummering af studiet og dets fund
3) Man kan tage til en videnskabelig konference og præsentere studiet
4) Man kan lære sig røgsignalets ædle kunst og sende studiets konklusioner til himmels.
5) Alt mellem himmel og jord…

Men med videnskabelig publikation menes der nu oftest publikation i et videnskabeligt tidsskrift. Dette indebærer traditionelt at artiklen har gennemgået en faglig vurdering og er blevet godkendt. Dette er det såkaldte peer-review princip, hvor andre forskere med specifikt kendskab til emnet, kritisk gennemgår artiklen, før den kan bringes. Jeg er selv redaktør for et videnskabeligt tidsskrift, hvor vi vurderer mange artikler på denne måde hver uge.

Men dette system har også sine svagheder. Det er ikke alle reviewere, der er lige grundige, og folk står ikke altid i kø til dette ulønnede arbejde. Og selv reviewere er en slags mennesker, som kan begå menneskelige fejl. Desuden er der i de senere år opstået et utal af stærkt tvivlsomme tidsskrifter, som publicerer efter open-access princippet.

Dette betyder at artiklerne er offentligt tilgængelige, men at forfatterne betaler regningen, som oftest er på et par tusind dollars eller højere for at få artiklen bragt. Det er sådan set godt at gøre artikler så bredt tilgængelige som muligt, og nogle af verdens mest anerkendte tidsskrifter anvender dette princip.

Der findes dog også tidsskrifter, som ukritisk publicerer det rene volapyk, så længe de bare kan inkassere penge. En forsker publicerede engang en artikel ,som bestod af den samme sætning gentaget hele vejen igennem fra start til slut.

Det var der ikke lige nogen, der opdagede. Congratulations, your article has been approved for publication in our prestigious journal. Please pay your publication fee at your earliest convenience. Så man kan altid få hvad som helst og intet som helst videnskabeligt publiceret. Så derfor spiller reviewer-kompetence samt tidskriftets anseelse en stor rolle.

Men hvordan kan vi så vide om det er god forskning?

Ja, det er ikke blevet nemmere. Men her er et par holdepunkter:
Tidsskriftet kan være kendt og anerkendt. Hvis det er Nature eller Science, behøver man ikke spørge om mere. Indenfor hesteverdenen er Equine Veterinary Journal nok et af de tidsskrifter, der stiller de højeste kvalitetskrav i dag. Er et studie publiceret her, kan man regne med at det er godt. Der findes masser af andre gode tidsskrifter, som man ved man kan regne med, når man har kendskab til de forskellige fagområder.

Der findes også masser af måder at kvalitetsmåle et tidsskrift på. Den nok mest klassiske er den såkaldte impact factor. Dette er baseret på det princip at god forskning bliver brugt af andre. I forskningens verden måles dette på citeringer. Dette vil sige, at man i sin artikel skriver at den og den fandt det og det eller beskrev den og den metode. Dette gør man altid med kildeangivelse.

Så føres der statistik over hvor mange gange hver enkelt artikel bliver citeret, samt hvad det gennemsnitlige antal citeringer er pr artikel for det enkelte tidsskrift. Dette angives i impact factor. Et tidsskrift med impact factor 0.2 er altså af lavere rang end et med impact factor 8.

Inden for hesteforskning er det godt at være over 2.0 i impact factor. De fleste af de mere tvivlsomme tidsskrifter nævnt ovenfor har slet ingen impact factor. Og det er jo hvert fald et skidt tegn.
Man kan altid hurtigt slå impact factor op for ethvert tidsskrift. Den nemmeste måde at gøre det på er simpelthen at google tidsskriftets navn efterfulgt af ‘impact factor’.

Hvad så med forskning, der ikke er publiceret i et tidsskrift?

Som nævnt ovenfor kan forskning jo offentliggøres på et utal af måder. Men det er som hovedregel kun publikation i de gode og anerkendte tidsskrifter, der indikerer en form for godkendelse eller blåstempling. Et indlæg på en kongres har som oftest ikke gennemgået decideret peer-review, og man indsender som oftest kun en kort opsummering på 2-300 ord (kaldet et abstract), så det kan ikke regnes for videnskabeligt godkendt. Publikation i nyhedsbreve og andre former for fagmagasiner indebærer heller ikke en faglig vurdering.

Som udgangspunkt skal man forholde sig skeptisk over for forskning, som kun er offentliggjort som et konference-indlæg eller i et nyhedsbrev. Som hovedregel sørger man som forsker for at få sin forskning publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, hvis man kan, da det er det, vi bliver vurderet på. Så hvis dette ikke sker, er det som oftest fordi der var problemer med studiet eller dets resultater.

I de senere år er det blevet populært for forskere at publicere såkaldte preprints. Dette er artikler, som er skrevet færdige og gjort klar til indsendelse til et videnskabeligt tidsskrift. Men før de er blevet fagligt vurderet og godkendt. Forskerne gør dette primært af to grunde. For det første kan processen med vurdering og godkendelse tage meget lang tid og vigtig information kan blive betydeligt forsinket.

For det andet er det ofte tidsskriftet, der har copyright til den færdige artikel, og man kan kun få adgang mod betaling (medmindre der er tale om open access, som nævnt ovenfor). Dette betyder at forskerne offentliggør deres preprints som en protestbevægelse mod at tidsskrifterne pludselig ejer rettighederne til deres arbejde. Det er jo altsammen fint nok, men problemet er at de mere tvivlsomme arbejder dermed også kan se dagens lys og dette har der også været eksempler på.

Er populærvidenskabelig formidling af forskning tegn på dårlig kvalitet?

Nej, god formidling af forskning indebærer at et studie og dets resultater kommunikeres på alle relevante platforme og til alle relevante modtagere. En modtagergruppe vil være andre forskere, som arbejder med samme eller nært beslægtede emner. Så er der undervisere på veterinærskoler verden over, som uddanner kommende generationer af dyrlæger.

Dernæst er der praktiserende dyrlæger, som gerne vil have den seneste opdaterede viden med ud i deres praksis. Og endelig er der hesteejerne, som ligeledes gerne vil opdateres. For min forskningsgruppe er det et princip at et vellykket studie skal føre til mindst et indlæg på en videnskabelig kongres, mindst en artikel publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, mindst et opslag på Twitter med link til artiklen, samt mindst et opslag på Facebook med en kort opsummering af studiets vigtigste fund. Hertil kommer at materialet altid vil indgå i foredrag til efteruddannelse af dyrlæger samt produktion af populærvidenskabelige videoer på YouTube.

Dette er alt sammen god videnskabelig formidling, så længe at studiet er behørigt publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Så næste gang, du ser et forskningsstudie omtalt populærvidenskabeligt, så kige lige efter referencen til den godkendte artikel, som er bragt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift. Og hvis du aldrig har hørt om tidsskriftet før, så lav lige en hurtig søgning paa impact factor. Så ved du om det er god kvalitet.

Citat: “En forsker publicerede engang en artikel, som bestod af den samme sætning gentaget hele vejen igennem fra start til slut. Det var der ikke lige nogen, der opdagede. Congratulations, your article has been approved for publication in our prestigious journal. Please pay your publication fee at your earliest convenience.”

Af Martin Krarup Nielsen, dyrlæge, Phd.

Vil du modtage eMagasinet
Islandsk Hest
direkte i din indbakke til
0 kr?

Ja tak, send magasinet
Book din annonce har
Reklamer for din hingst her
Karlslund

Læs også

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du måske også lide nedenstående artikler:

Tilbage til artikelarkiv oversigten
Go to Top