Forstå embryotransfer med dyrlæge Jenny Katrine Boye

Embryo

. Det er ikke mange år siden at embryotransfer stadig var noget som kun var for de helt særlige hopper. Hopper som havde gjort det særligt godt i sporten eller virkelig godt kårede hopper.

I dag anvendes det vidt og bredt på alle planer og efterspørgslen stiger fortsat år efter år. Fordelene kan være mange. Hoppen kan vedblive i sporten, den kan skånes af den ene eller anden årsag eller man kan planlægge flere afkom per hoppe. Hvis du overvejer det til din hoppe, nu eller engang, så læs videre her, så du ved præcis hvordan det hele foregår:

Embryotransfer foregår allerførst ved at en ønsket donorhoppe forberedes på helt normal vis til insemination og insemineres med en hingst efter ejers ønske. Hoppen monitoreres efter inseminering af dyrlægen og ægløsningstidspunktet fastsættes. 7-8 dage efter ægløsning foretages en udskylning af livmoderen og det lille embryon kan findes under mikroskop. På dette tidpunkt er embryonet 0.2-0.8 mm i diameter og kan knap ses med det blotte øje.

Embryonet vaskes rent i en særlig væske og overføres med en embryopipette til en rugehoppe.

Det tricky er at rugehoppen skal have en ægløsning på cirka samme tid som donorhoppen for at være i stand til at udvikle drægtigheden. Det er typisk mellem en dag før og tre dage efter donorhoppen. For donorhoppens vedkommende må hun følges som ved enhver normal inseminering.

Når hoppen er i god brunst insemineres hun. Det er en god ide at anvende sæd med kendt god fertilitet, da der i forvejen bruges mange penge og ressourcer til embryotransfer. Man bør rådføre sig med hingsteejer og egen dyrlæge, så sæden er tilgængelig og af kendt god kvalitet. Når hoppen er insemineret og har konstateret ægløsning, kan hun arbejde helt normalt i 7-8 dage før hun skal skylles.

Selve proceduren foregår oftest i en let sedation og for hoppens vedkommende tager det cirka 15 minutter. Hoppen placeres i en tvangsboks, klargøres og livmoderen skylles med steril embryovæske. Hvis hoppen er drægtig, og man finder et embryon, tager det yderligere cirka 15 minutter at gøre det klar og overføre til rugehoppen. Eller pakke det ned og sende det til en rugehoppe-station -hvis man ikke selv har en rugehoppe som passer til donorhoppen.
Man ved desværre ikke på forhånd om der er et embryon eller ej. Det kan man hverken måle på en blodprøve eller skanne sig frem til. Hvis hoppe og hingst har normal fertilitet og alt forløber efter bogen vil der være et embryo i cirka 70 % af skylningerne.

Hvorfor bruge embryotransfer?

Embryotransfer giver mulighed for at lade hoppen gå i sporten, imens en rugehoppe bærer drægtigheden. Således kan der produceres afkom samtidigt med at hopperne får lov til at vise deres værd i sporten. Endvidere kan der laves flere afkom på samme hoppe per år, hvis hoppen har en god fertilitet. Hopper som har en alder, skader eller sygdomme som ikke er forenelige med at skulle bære en drægtighed kan også anvendes til embryotransfer. Donorhoppen skal kun være i stand til at fertilisere ægget og bære det de første 7 dage.

Meget gamle hopper eller hopper med abnormal cyklus eller alvorlige problemer med livmoder- infektioner kan være særligt udfordrende at lave embryotransfer på. Snak med din dyrlæge om hvilke muligheder du har her.

Hvad du skal gøre dig klart

Det er klart at processen med embryotransfer koster penge for hesteejeren. I den forbindelse er udgiften til især leje af rugehoppen en væsentlig udgift. Nogle hesteejere har egne rugehopper, men det er vigtigt at rugehopperne er fertile, sunde og raske yngre hopper, som er passet med fodring og vaccinationer. Derudover er der nogle logistiske udfordringer, når hopperne skal skannes ofte for at få timingen helt korrekt i forhold til rugehoppen. Derfor må man have et tæt arbejde med den udførende dyrlæge.

Vil rugehoppen påvirke dit føl?

En del hesteejere er bekymrede for, hvor stor indflydelse rugehoppen har på afkommet. Det er et emne som der ikke er helt enighed om blandt både specialiserede dyrlæger og erfarne avlere.

Umiddelbart ser det ikke ud til at der sker DNA-udveksling mellem rugemor og embryo. Modsat situationer med ægtransplantation og kloning er der kun DNA-strenge fra donor-mor og far i det fødte føl. Alligevel er det også velkendt at individer er et produkt af genetik og miljø. Selv almindelige søskende med samme mor og far er jo vidt forskellige, og selv ikke enæggede tvillinger er komplet ens.

Det er derfor heller ikke overraskende at en rugehoppe til nogen grad influerer på føllet, lige såvel som en egen biologisk mor kan influere på føllet forskelligt i forskellige drægtigheder. Hvis en hoppe fx er drægtig og bliver voldsomt stresset, syg, bliver fodret dårligt eller får en infektion, kan det påvirke føllet, der fødes i forhold til en modsat situation, selvom den begge gange bærer sit eget biologiske føl.

Et østrigsk studie har netop sammenlignet 50 embryo-transfer-afkom født af rugemor med deres biologiske forældre. Det viste sig at de afkom generelt lignede deres biologiske forældre langt mere end deres rugemor med hensyn til adfærd. Det er måske ikke endda så overraskende, da vi jo ved at også specielle hingste kan videregive adfærdstræk til deres afkom, uden nogensinde at have mødt dem.

Hvor meget betyder rugehoppens størrelse?

Rugehoppens størrelse på føllets størrelse betyder ikke så meget som vi måske tror. Der er ingen tvivl om, at en Shire-embryo i en shetlandspony vil have en effekt på føllets størrelse. Et studie viser dog, at tvillingeembryoner, her 2 befrugtede æg fra én donor lagt i hver sin rugehoppe med pæn størrelsesforskel. Med op til 16 centimeters forskel i højden på de to rugehopper var der forskel på størrelsen af føllet ved fødsel ved 1-års og 2-års måling, men ved 3-års målingen var der ingen signifikant forskel.

Det kan derfor konkluderes at rugehoppens størrelse formentligt er underordnet, sålænge man holder sig indenfor normale forhold. Et andet fint studie undersøgte væksten af fostret i henholdsvis rugemor og biologisk mor. Det viste, at der absolut ingen størrelsesforskel er på fostrene eller hastigheden af væksten, når man holder sig til nogenlunde ens rugehoppe og donor.

Fakta:

Sådan startede embryotransfer på heste

De første føl som blev lavet ved embryo-transfer blev født i Japan i 1974, og siden gik det stærk med at udvikle teknikken. I 1976 rapporterede man succesfulde drægtigheder efter transport af embryoner over landegrænsen fra Polen til England. I 1982 blev det første føl født fra et nedfrosset og optøet embryon på hest.

I løbet af 1980’erne blev der udviklet teknikker til at nedkøle og transportere embryoner i op til 24 timer efter det er taget ud af livmoderen på donor- hoppen.

Nyere metoder bliver løbende udviklet til at fryse heste-embryoner mere succesfuldt, og det er i dag muligt at nedfryse embryoner som kan holde sig på ubestemt tid, før de overføres til rugehopper.

I 1996 blev det første føl født efter Intra Cytoplasmisk Sperm Injektion (ICSI) i Colorado, USA ICSI er en fertiliseringsmetode, hvor selve fertiliseringen foregår uden for hoppen, og derved anderledes end traditionel embryotransfer.

Fakta:
Dyrlæge Jenny Katrine Boye har redet islandske heste siden hun var barn – og hun er vokset op i en dyrlægefamilie. Efter hun færdiggjorde sit studie på Københavns Universitet har hun rejst meget og tilbragt tid på hestehospitaler mange steder i Verden. Jenny blev specialist i reproduktion efter 2 års klinisk efteruddannelse på UC Davis i Californien.

Citat: ”Et østrigsk studie har netop sammenlignet 50 embryo-transfer-afkom født af rugemor med deres biologiske forældre. Det viste sig at de afkom generelt lignede deres biologiske forældre langt mere end deres rugemor med hensyn til adfærd

Af Shaila Sigsgaard

 

Vil du modtage eMagasinet
Islandsk Hest
direkte i din indbakke til
0 kr?

Ja tak, send magasinet
Book din annonce har
Reklamer for din hingst her
Karlslund

Læs også

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du måske også lide nedenstående artikler:

Tilbage til artikelarkiv oversigten
Go to Top