Første tilfælde af Cerebellar abiotrofi hos islandske heste i DK

Det første tilfælde af den sjældne neurologiske lidelse cerebellar abiotrofi er fundet hos islandske heste i Danmark, her et islandsk føl på 8,5 mdr.

Lidelsen er kendt hos andre hesteracer blandt andre arabere, Gotlandsponyer og fjordheste mfl.. Hos araber-heste har man identificeret en arvelig genetisk mutation, som også er fundet hos enkelte andre racer, som er krydset med arabere. I tilfældet hos den islandske hest, blev denne mutation imidlertid ikke påvist, hvilket dog ikke er mærkeligt, da det er en anden race. Det er første gang at man ser denne sjældne lidelse hos islandske heste, og danske forskere har nu sat sig for at finde den formodede genetiske defekt.

“Vi forventer at tilstanden også er arvelig hos islændere, men skal undersøge flere tilfælde for at bekræfte dette”, siger dyrlæge og professor Jørgen S. Agerholm fra KU.

Cerebellar abiotrofi er en medfødt lidelse, der angriber hestens lillehjerne (cerebellum), hvorved hesten i løbet af dens første levetid begynder at udvise karakteristiske symptomer, såsom ukoordinerede bevægelser og massiv hovedrysten.

Heste med denne tilstand bliver aldrig anvendelige som rideheste og prognosen er generelt meget dårlig, og fører oftest til aflivning grundet risiko for selvtraumer, men også fordi de kan være farlige at håndtere på grund af de ukoordinerede bevægelser. Der er udviklet en valideret genetisk DNA PCR-test til påvisning af sygdommen hos arabere.

Case:

Et 8.5 mdr islænderføl stod pludselig med hovedrysten, slingerhed og stiv gang hos ejer, og dyrlægen blev straks tilkaldt. Det stod hurtigt klart at føllets tilstand var alvorlig, og det blev derfor henvist til Universitetshospitalet i Taastrup til videre neurologisk udredning. Alle blodprøver viste dog værdier indenfor normalen. Hoppeføllet havde indtil symptomerne opstod virket helt normal, ifølge ejerne. Det er dog ofte vanskeligt for hesteejere at vide med sikkerhed, hvornår evt. symptomer præcist opstår, hvis heste går i løsdrift. Det kan derfor ikke helt udelukkes at symptomer kan have vist sig gradvist, før de blev markante, ifølge forskerne.

Den neurologiske undersøgelse indebar at føllet blev opfordret til at bevæge sig, så forskerne kunne bedømme adfærd og bevægemønster nærmere. Her observerede de at føllet udviste abnorme skridt (hypermetri) på alle fire ben både under skridt, tølt og trav. Føllet havde også nedsat ”menace”-respons, hvor man afprøver en truende kastebevægelse rettet mod hestens øjne.

Meget få føl kommer sig eller bliver funktionsdygtige rideheste, som nævnt ovenfor. Føllet var negativ i den gentest, der er udviklet til arabiske heste. Dette overraskede dog ikke forskerne, da islandske heste har været holdt isoleret i århundreder og derfor ikke har noget nært genetisk slægtskab med araberhesten. Dette betyder, at der sandsynligvis er tale om en anden mutation defekten hos islandske heste.

Første tilfælde af Cerebellar abiotrofi hos islandske heste i DK. 

Forskerne opfordrer alle dyrlæger og hesteejere til at få udredt islændere ved mistanke om cerebellar abiotrofi hos føl og plage, så genetik og arvegang for denne sygdom kan fastlægges.

Symptomer:

De indledende symptomer som oftest ses før 6 måneders alderen er blandt andet kraftig vertikal hovedrysten. De starter som oftest fra 6 uger til 4 måneders alderen med pludselig hypermetri (store overdrevne skridt). Ofte står føllet med bredbaset positur på forben. Lidelsen skyldes en defekt i lillehjernen (cerebellum) som er karakteriseret ved tab af Purkinje-celler, som er en bestemt type neuron i hjernevævet. Lillehjernens funktion er netop at koordinere bevægelser. Hovedrysten forstærkes ved aktivitet. Desuden er der ofte nedsat eller manglende blinkerefleks.

Den fulde videnskabelige artikel kan læses via dette link, hvor der også er videooptagelser af føllet  Se den her

Af Shaila Sigsgaard