Det kribler og krabler om vinteren

Det klør på hesten

Vinteren er ved at være forbi inden længe og det kribler og krabler i mange hestes pels lige nu til stor frustration for mange heste og ejere. Tyk og tæt vinterpels er perfekt for luseangreb med kløende bare pletter – og det er ofte de unge og de gamle som er værst ramt. Vidste du, at der findes to slags lus herhjemme: pelslus og blodsugende lus?

Kulde og fugt eksponerer hestens hud for angreb.

Det er dog ikke altid at bare pletter er synonymt med luseangreb, det kan være svamp eller ringorm.
Det er som regel altid under manen og ved haleroden at den langpelsede hest får skæl og bare pletter som kan sprede sig lynhurtigt til andre dele af kroppen – og det sker i takt med at hesten klør sig.

Hvor meget hesten klør sig er meget variabelt, men når hesten gnubber sig, er der altid grobund for hudirritation og risiko for at hesten klør sig til blods og dermed er der pludselig risiko for at få hudinfektion også.

Det er ikke alle heste med kropskontakt som smittes med lus, men det er ofte heste med nedsat immunforsvar. Den bedste forebyggelse mod lus er at holde sine heste ustressede i godt huld i et tørt og rent miljø, hvor alle heste børstes regelmæssigt.

Kend din lus

Mange hestefolk ved ikke at der findes to slags lus, nemlig pelslus og den blodsugende lus. De bidende pelslus er de mest almindelige og dem kan man faktisk se med det blotte øje med lidt god vilje og de lever af hudskæl. De voksne lus er et par mm og gråbrune i farven.

De lever hele deres cyklus på værten hvilket er en fordel, når man skal behandle. De blodsugende mere sjældne lus kan faktisk svække hesten så meget at det kan afføde blodmangel. Disse lus er langt svære at få øje på, mens deres æg lettere kan ses ved halerod eller under manen.

Hvordan kan du undersøge, om hesten har lus?

Først og fremmest skal du undersøge hestens pels grundigt primært langs pandelok, man og ryggen. En god lyskilde, en tættekam og evt. et forstørrelsesglas er gode redskaber. Men generelt kan lus ses med det blotte øje, da de er 1-3 mm lange, og æggene, som er hvide til brunlige, sidder kittet fast til hårene. Hvis det stadig er svært at få øje på disse små bæster, kan du motionere din hest, så den bliver godt varm. For varmen fra kroppen vil få lusene til at søge ud mod spidsen af hårene, hvorfor de bliver lettere at få øje på.

Tjek hestens pels

Tjek herstens pels

Hold hesten ren for mudderkager mv.

Holdes pelsen ikke fri for skidt forsvinder isoleringsevnen og der er risiko for regneksem, muk mv. Er der store kager af indtørret mudder på kroppen, er der risiko for infektion, når hesten klør sig.

Behandling: Det er vigtigt at få behandlet de individer, der klør sig inden hele flokken er ramt, men der er også risiko for sårinfektion hvis hesten gnubber sig voldsomt, især ved de sjældnere blodsugende lus. Tjek alle heste igennem og behandl kun dem som er ramt ved at isolere dem fra resten af flokken evt. På den måde kan man nå at behandle dem før de når at smitte resten af flokken via kropskontakt.

Når man har lus, er vigtigt at kigge på om man evt. har meget fugtige staldforhold, da en høj luftfugtighed i stalden kan give grobund for lus. Her kan det i nogle tilfælde være smart at klippe hesten, så lusene får dårligere levevilkår.

Hvad virker?

Der findes rigtig mange produkter ude i butikkerne herunder mineralpudder, hvor effekten er meget varierende og ikke helt gennemdokumenteret. Hvis du ikke får genbehandlet de angrebne heste i flokken eller vasket udstyr har lus desværre en tendens til at komme på besøg igen med det samme. Luseæg dør ikke af en udvortes behandling, den skal gerne gentages en uge efter første behandling.

Der findes andre præparater registrerede til andre dyr som evt. kan anvendes til heste fx Derrisic, Neguvon, og parasitær shampoo, men her skal du kontakte din dyrlæge. Nogle behandler lus med ’dryp i nakken’-præparater med god effekt, men vær varsom, da midlerne netop er udviklet til andre dyr end heste.

Spørg dyrlægen til råds. Har hesten voldsom kløe og hudirritation vil dyrlægen som regel behandle både med kløestillende salve og antibiotika.

Et godt tip:

Hvis du vil sikre dig, at det er lus og ikke svamp eller skab din hest lider af, så træk et par totter pels af og læg i en plasticpose. Du burde kunne se lus kravle op af plasticposen sider, hvis det er lus.

Fakta:

-Decinficer udstyr, da lus smitter gennem direkte kontakt
-Brug evt. strigler mv. som er lette at vaske
-Vask staldinventar, sadel, spande og hovedtøj
-Pas på med indtørret sved om vinteren, hvis hesten klør sig
Kilde: www.thehorse.com

Af Shaila Ann Siesgaard

Foto med finger taget af Sofie Mortensen.

Vil du modtage eMagasinet
Islandsk Hest
direkte i din indbakke til
0 kr?

Ja tak, send magasinet
Book din annonce har
Reklamer for din hingst her
Karlslund

Læs også

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du måske også lide nedenstående artikler:

Tilbage til artikelarkiv oversigten
Go to Top