CLINIC OM MOTIVATION OG INSPIRATION

Fotograf Christian Brandt

For andet år i træk inviterede Islandshesteforeningen Áfrám til clinic

Årets clinic i Sverige på Flyinge Kungsgård havde fokus på motivation og inspiration.

Midt i de imponerende historiske omgivelser, hvor der har været heste siden 1661. I dag fungerer stedet som uddannelsessted med universitetsuddannelsen Hippologprogammet, et hestesportsgymnasium og erhvervsuddannelser til berider og hovsmed.

Tilskuerne mødte de tre topryttere Olil Amble, Nils-Christian Larsen og ikke mindst deres inspirationskilde og underviser: portugiseren Júlio Borba, som er uddannet inde for klassisk dressur.

Nils-Christian Larsen er professionel med mange års erfaring på islandske heste og mange imponerende resultater. Blandt andet fem medaljer i VM og adskillige i NM og Norske mesterskaber.

Nils-Christian Larsen

Olil Amble har blandt andet vundet toelt til Landsmót og er mange gange islandsk mester, nordisk mester og verdensmester.

Udover clinic-inspirationen var der også mulighed for at lade sig inspirere til at handle rideudstyr, foder m.v. i de mange butikker langs ridehuset.

Inden selve showet blev der holdt et minuts stilhed til ære for avler og rytter Vignir Jónasson, som på tragisk vis omkom en uge forinden i en arbejdsulykke.

 

Indledningsvist fortalte de tre ryttere om deres opvækst, interesse for heste og karriere.

Den første demonstration var longearbejde. Júlio Borba forklarede, hvordan man bruger udstyr til formålet korrekt, og hvordan jordarbejdet i longen er vigtigt for opbygning af hestens balance.

Júlio Borba

 

Derefter demonstrerede Olil Amble og Nils-Christian Larsen øvelser fra jorden og fra ryggen, som de bruger til at varme hestene op og få dem til af være afslappede samtidig.

Efter en pause viste alle tre, hvordan de træner tölt, pas og trav. Til grund for det hele ligger mottoet om, at afslappethed plus energi giver den bedste kvalitet i gangarterne.

Publikum kunne under hele forløbet stille spørgsmål til rytterne via en QR-kode på deres armbånd.

Júlio Borba blev spurgt, hvorvidt vi skal se ham ride passage på islænderhingsten Baltasar fra Sunnuholti, som han red for blandt andet at demonstrere, hvordan man træner kvaliteten af traven.

Med et lille grin svarede han, at der nok skal et mirakel til, for at hesten kan udføre øvelsen i dag, men han viste de indledende øvelser, som skal til for at nærme sig.

Olil Amble demonstrede på den 18-årige hingst Stjörnustæll fra Dalvik, hvordan hun træner overgange fra galop til tølt, som skal bruges til at nærme sig passen, uden at hesten spænder op.

Olil Amble

Nils-Christian Larsen viste arbejdet med gangarterne på en yngre hingst, den 8-årige Órion vom Kronshof. Som afslutning på dagen red Júlio en spansk hest, og her fik man en smagsprøve på passagen på en hest, hvor gangarten tölt ikke forstyrrer i forsøget på at samle hesten.

Olil Ambre viste også hingsten Fenrir frá Feti, og Nils-Christian Larsen red sin varmblodshest Miss M.

I bedste showstil sluttede alle tre ryttere af med at ride sammen på banen med hver deres hestetype og viste det bedste, de kan.

Med hjem fik publikum en særlig pointe: “Du skal ride hesten, som den er i dag, ikke som den var i går.”

Af Stine Munk Kepp

Vil du modtage eMagasinet
Islandsk Hest
direkte i din indbakke til
0 kr?

Book din annonce har
Equipagefys
Karlslund ridning

Læs også

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du måske også lide nedenstående artikler:

Go to Top