TAG MED TIL ÅRETS STØRSTE HESTEFEST

Melllisa Hoogendorn

For sjette gang afholdes Icehorse Festival – årets største fest for islandske heste.

  1. – 23. marts 2025 er der Icehorse Festival i Equsana Arena i Herning, hvor 300 ekvipager fra hele Europa konkurrerer.

Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse. Her oplyses desuden, at de indledende ridt afvikles torsdag og fredag, hvor man kan opleve et bredt udsnit af ekvipager, der tilsammen repræsenterer bredden af ryttere i islandsheste-verden. Fra hobbyrytteren, der måske for første gang rider ind på ovalbanen i den store hal, der er spækket med publikum, til verdensklasse ekvipager, der imponerer hele salen.

Udover de klassiske sportskonkurrencer, kan man også nyde X Factor hingsteshowet med nogle af nordens bedst avlshingste. Her er det publikum, der kårer vindere via livestreaming.

Der afholdes også Futurity-klasser med unge heste, der viser deres gangartspotentiale. Dommerne fortæller undervejs, hvilke kvaliteter de ser i hver enkelt hest.

 

Traditionen tro hylder festivalen den islandske hest, og du kan også lytte til lærerige foredrag med DI Talks. Du har også, ikke at forglemme, mulighed for at købe nye lækre sager med hjem i det store shopppingområde. Her finder du alt, hvad du har brug for – og alt det du ikke vidste, du manglede. Det er naturligvis også muligt at købe snacks, mad og drikke.

I lighed med sidste år har Icehorse Festival et tæt samarbejde med Dansk Islandshesteforening om øget fokus på hestevelfærd. Der sikres blandt andet overholdelse af FEIF’s tilladte lydniveau i arenaen, grundig udstyrskontrol m.v.

Anja Mogensen

 

Lørdag afholdes et brag af en fest, hvor vi fejrer kærligheden til den islandske hest. Inden fadølsanlægger åbnes, og musikken starter, har publikum mulighed for at stemme på deres favorit i Sparkle Tølt. Her tæller både gangarter og den mest kreative udklædning af ekvipagen.

eMagasinet Islandsk Hest er naturligvis med hele vejen og laver blandt andet vores populære videointerviews.

Du finder os på standen sammen med vores nye samarbejdspartner Cheval Libertés. Kom og se “Den rullende redaktion”, køb det trykte eMagasinet Islandsk Hest, få en hestesnak og så gir vi selvfølgelig bobler.

Vi glæder os til at se dig!

 

Køb partout- og dagsbilletter her: https://www.sporti.dk/ticket.php?e=125

Se programmet her: https://icehorsefestival.com/information/program/

 

Af HELLE SKRAM DE FRIES

Vil du modtage eMagasinet
Islandsk Hest
direkte i din indbakke til
0 kr?

Book din annonce har
Equipagefys
Karlslund ridning

Læs også

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du måske også lide nedenstående artikler:

Go to Top